Sport og fritid
Er du til fart, spænding og fællesskaber, så glæd dig til at tage del i de fede sportsoplevelser rundt i hele kommunen. Her kan du både heppe på de professionelle eller selv være en del af det aktive fællesskab, hvad enten det er til lands, på vandet eller i luften.
Skateparker
Er du klar til fart og fede tricks? I Esbjerg Kommune venter tre skateparker, hvor du kan øve dig, mærke suset og have det sjovt på skateboard, løbehjul, rulleskøjter eller noget helt fjerde.
GAME Streetmekka Esbjerg
GAME Streetmekka har alt, hvad du kan drømme om af gadeidrætsaktiviteter. Her kan du dyrke gadeidræt som fx streetbasket, parkour, graffiti, gadefodbold, scoot, streetart, skate og streetdance.
MTB spor og ruter
Er du vild med en tur i sadlen op og ned ad bakkerne på to hjul, så får du her på siden overblikket over de fede mountainbikespor rundt i hele Esbjerg Kommune.
Puls Parken
Er du vild med at være aktiv udenfor, så kig nærmere på mulighederne i Puls Parken i Esbjerg. Her kan du fx spille padel og flexfodbold, og der er også plads til en hyggelig tredje halvleg.
Udefitness
Du kan benytte fitnessparkerne til at varme op, til en god gang fitness træning eller blot til at give børnene en god mulighed for aktiv leg.
Ridestier
Nyder du naturen fra hesteryg, så har du flere muligheder for at få helt fantastiske oplevelser ved at følge vores mærkede ridestier i både Marbæk, Guldager og Ribe.
Boulder Hulen
Boulder Hulen er for dig, der elsker at klatre – eller har lyst til at prøve kræfter med det. Her kan både begyndere og øvede udfordre sig selv på væggene, få sved på panden og mærke suset, når næste greb er inden for rækkevidde.
Vandsport ved Aqtiv
Klar til action på vandet? Ved Aqtiv på Esbjerg Strand kan du prøve kræfter med alt fra wakeboard og kajakpolo til SUP-yoga og vilde forhindringsbaner. Uanset niveau venter der sjove oplevelser på vandet.
Vinterbadning ved Aqtiv
Her går kolde dukkerter hånd i hånd med fællesskab og frisk havluft. Tag et dyb i det kolde vand og find varmen i saunaen bagefter.
Havbad
Når solen rammer Esbjerg, er havbadet et oplagt sted at køle af. Her kan du hoppe direkte i vandet fra badebroen, tage en svømmetur i det rolige bassin eller bare glide ned i vandet i dit eget tempo.
Svømmestadion Danmark
Der er underholdning for hele familien i Svømmestadion Danmark i Esbjerg. Uanset om du vil træne din svømmefærdigheder eller bare gerne vil boltre dig i bølgebassinet, prøve de vilde rutsjebaner, hygge i den lave lagune eller nyde roen i det romerske bad.
Ribe Svømmebad
Slå vejen forbi Ribe Svømmebad, hvis du kan lide at svømme baner, er til vandsjov med familien eller har lyst til at prøve kræfter med AquaPunkt. Ribe svømmebad er det helt rigtige sted for alle vandhunde.
Bramming Svømmehal
Bramming Svømmehal er klar med gode oplevelser for vandhunde i alle aldre. Her kan de små plaske i det lune vand, mens de mere vovede kan springe fra vipperne. Der er selvfølgelig også plads til en svømmetur.
Løberuter
Udforsk løberuter i hele Esbjerg Kommune – fra korte one mile-ruter til 5 og 10 km. Her er ruter for både nybegyndere og øvede. Og du kan både gå, jogge eller løbe turene.
Esbjerg City Half
Løb med til Esbjerg City Half, og oplev byen fra løbeskoene. Vælg mellem halvmaraton og 10 km, og glæd dig til en rute, der fører dig gennem både byliv, havnemiljø og grønne områder i skoven.
Vestkystløbet
Esbjergs mest traditionsrige løb inviterer ud på en aktiv tur gennem den skønne natur i og omkring Vognsbølparken. Tag del i fællesskabet, mærk stemningen og vær med, når løbere på tværs af generationer samles til en ægte Esbjerg-tradition.
Esbjerg Extreme Challenge
Er du vild med at udfordre dig selv, og har du mod på at tage kampen op med mudder, pigtråd, bildæk, træstammer, gløder, vand, sand og andre spændende forhindringer? Så er Esbjerg Extreme Challenge noget for dig.
Stafet for Livet Esbjerg
Vær med, når Stafet For Livet samler mennesker i alle aldre til et døgn med bevægelse, fællesskab og håb. Her kan du gå eller løbe runder i dit eget tempo, mens vi sammen støtter kræftsagen, mindes dem, vi har mistet, og hylder livet.
Esbjerg Energy
Det går stærkt, når pucken suser over isen i Granly Hockey Arena, hvor Esbjerg Energy holder Esbjergs stolte ishockey tradition i hævd. Kom med ud og støt gutterne på isen i Granly Hockey Arena, så er du sikret en suveræn sportsoplevelse.
Team Esbjerg
Er du klar til håndbold i absolut verdensklasse, så tag et smut i Blue Water Dokken på Gl. Vardevej i Esbjerg. Her regerer stjernerne fra Team Esbjerg, der sammen med publikum blæser modstanderne langt ud af banen.
Esbjerg fB
Her kommer Esbjerg blæsende. Og så kan alting ske. Sådan lyder slagsangen på Blue Water Arena, når gutterne fra EfB går på banen. Er du vild med fodbold så kom med ud på stadion og bak op om byens fodboldstjerner fra Esbjerg fB.
Esbjerg Vikings
Har du fart i blodet, elsker du spænding og duften af benzin, så tag med ud til Korskroen og hep på Esbjerg Vikings, der blander sig i topstriden i Metal Speedway League.
Ribe-Esbjerg HH
Er du vild med herrehåndbold på absolut topniveau, så tag med ud og støt herrerne fra Ribe-Esbjerg HH, der spiller hjemmekampe både i Esbjerg og Ribe.