Bramming 150 år
Bramming fejrer i 2024 sit 150-års jubilæum. 150 år med vækst og fællesskab i byen med de dybe rødder og den rige historie, hvor jernbanen kom til at spille en stor rolle for udviklingen. Vi dykker ned i Brammings fascinerende rejse gennem tidens strømme - fra de første spæde skridt til den pulserende by, den nu er blevet.
Det er en hyldest til fortiden, nutiden og fremtiden.
Gå på opdagelse i Brammings tidslinje
Tag med på en spændende rejse gennem Brammings historie, når vi udforsker byens udvikling og milepæle over de seneste 150 år. Fra de første spæde år i 1870'erne, hvor fundamentet blev lagt, til de seneste årtier, hvor Bramming for alvor har blomstret.
Bemærkelsesværdige historier om Bramming
Vi går i dybden med de mest fascinerende og bemærkelsesværdige historier, der har formet Bramming.
Deltag i festlige arrangementer
I anledningen af Brammings 150-års jubilæum bliver der i løbet af 2024 arrangeret en række spændende begivenheder og aktiviteter, som du ikke må gå glip af.
Da Bramming fødtes: fra Kikkenborg til Bramminge
Den by vi i dag kalder Bramming blev "født" da stationen blev indviet 3. oktober 1874. Dog blev den spirende by i begyndelsen kaldt Kikkenborg. Folk på egnen vidste jo godt hvad der var Bramminge - det var Hovedgården, og for at skelne mellem Bramming Hovedgård og stationen der lå få hundrede meter fra Kikkenborg Krogård, kaldte man stedet for Kikkenborg, og stationen benævntes derfor også Kikkenborg. Selvom Kikkenborg blev brugt i en del år, afløstes det dog efterhånden af stationens navn Bramminge. Vi skal helt frem til 1968, før Bramminge blev afløst af Bramming.
Tag gerne et kig på Olaf Baks skitsetegning fra 1874, som afbilleder stationen og Kikkenborg i baggrunden.