Oplev naturen
Se vores anbefalinger og få overblik over de næsten uanede muligheder for at komme ud i naturen i Esbjerg Kommune og få skønne naturoplevelser.
I skov og park
I kommunens skove og parker er der et skønt mix af løvtræer og grantræer krydret med masser af søer og vandhuller, der altid gør turen ud i skoven til en ny og spændende oplevelse.
Naturperler og -udflugter
Gå på opdagelse i Esbjerg Kommunes mange skjulte skatte, der giver dig helt unikke naturoplevelser.
Overnat i naturen
Se de mange gode muligheder for at sove i det fri eller holde fællesspisning i madpakkehuse eller ved bålhytter.
Stier og vandreruter
I Esbjerg Kommune er der gode muligheder for at vandre, cykle eller lufte mountainbiken.
Ved vandet
Vandet er en vigtig del af DNA’et her i Esbjerg Kommune, derfor kan du også få masser af oplevelser både ved, på og i vandet her i kommunen.
Kom ud i naturen i Esbjerg Kommune
Der er mange grunde til, at du bør komme ud i naturen i Esbjerg Kommune. Hos Oplev Esbjerg har vi en række forslag til de bedste naturområder i Esbjerg, og de omfatter blandt andet parker, skove, søer og gårde, der er i vores dejlige kommune. Der er noget for enhver, uanset om du er til lange udflugter eller kun har lyst til at ånde kort ud i naturen. I Esbjerg er det nemt at komme ud i naturen både til fods, på cykel, på mountainbiken og med bil.
Oplev naturområderne i Esbjerg
Der er mange gode naturområder i Esbjerg Kommune for dem, der holder af naturen. Smukke omgivelser og fornemmelsen af komplet fred og ro er nogle af de ting, der gør os særlig glade for at komme ud i naturen. Med byens flere grønne oaser såsom Esbjerg Bypark og Heerups Have kan du få følelsen af at være ud i naturen, selvom du er inde i byen.
Vil du ud på en længere tur og opleve naturområderne i Esbjerg Kommune, kan du følge energistierne i Nørreskov, Strandskoven eller opleve Esbjergs natur i Marbæk Plantage. Skove er magiske hele året rundt. Den samme vandretur kan opleves helt anderledes alt afhængigt af årstiden. Der er dog noget helt særligt ved opleve naturområderne i Esbjerg om efteråret, især skoven hvor du kan gå på brombærjagt, jagte kantareller og andre gigantsvampe.
Natur omkring Esbjerg for dig og din pelsede bedste ven
Vi har meget natur omkring Esbjerg, som vi kan gøre brug af. Det er sundt for os at komme ud i naturen. Vi sætter automatisk tempoet ned, får frisk luft i lungerne og ro i sindet. Naturen er et smukt sted at være med ens kære. Det gælder også menneskets bedste ven. Der er dog ikke mange steder ud i naturen i Esbjerg Kommune, man kan få lov til at gå tur med sin hund uden hundesnor.
På siden kan du derfor få oversigt over den natur omkring Esbjerg, hvor du lovligt kan færdes med din pelsede bedste ven og lade ham eller hende få lov til at løbe frit rundt uden snor. I Esbjerg Kommune er der fem hundeskove i Esbjerg Kommune for dig og din hund.
Kom ud i naturen i Esbjerg Kommune med en overnatning i et shelter
Hvis du rigtigt vil ud i naturen i telt, har vi i Oplev Esbjerg en række forslag til de skønneste udflugtssteder i Esbjerg og omegn, som er værd at opleve hele året rundt. Hvis du gerne vil prøve at lave mad på bål og overnatte under åben himmel uden at medbringe dit eget telt, kan du hos Oplev Esbjerg også se, hvilke bålhytter og sheltere der er i Esbjerg Kommune. Overnatning i sheltere er en fantastisk måde at komme ud i naturen i Esbjerg Kommune, da det kan foregå både om sommeren og vinteren. Nogle sheltere skal bookes før tid, husk derfor altid at tjekke efter, inden du tager afsted.
Kom ud i naturen i Esbjerg Kommune fra søsiden
Måske har vi ikke bjerge og deslige i Danmark, men vi har dog den smukkeste kystlinje. I Esbjerg er vi så heldige at være tæt på flere kilometer af hav, og der er altså næsten heller ikke noget finere end Danmark fra søsiden. Er du en rigtig vandhund, skal du opleve Esbjergs natur fra søsiden hele året rundt med SUP boards eller kaste dig ud i havkajak.
Er du ikke til det åbne hav, kan du i stedet komme ud i naturområdet ved Skøjtesøen og Ishockeysøen i Bramming.