I Esbjerg Kommune findes der næsten 1000 registrerede foreninger inden for flere kategorier, der varierer lige fra hobbyaktiviteter til sport og netværksgrupper.
Sæson og tilmeldingstidspunkter
I de fleste foreninger tilmelder man sig en hel sæson, der strækker sig over et helt eller et halvt år (enten sommer eller vinter). Det er oftest rarest at være med fra sæsonstart, men mange klubber tager imod nye medlemmer midt i en sæson, hvis der stadig er ledige pladser.
Mange indendørsaktiviteter har sæsonstart I august eller september, mens de fleste udendørsaktiviteter starter sæsonen I april eller maj.
Prøv gratis et par gange
I de fleste foreninger kan man deltage et par gange, før man beslutter, om man ønsker at melde sig ind. Ring eventuelt til dem og spørg, hvis der ikke står noget om det på deres hjemmeside.