Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Livet på vaderne

Vaden ser ved første øjekast gold og livløs ud med sine vidtstrakte, nøgne sandflader. Men skinnet bedrager, for under overfladen er der et sandt mylder af liv.

Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder vaden ti gange flere dyr målt i vægt. Og med et samlet areal på 4700 km2 gør det vaden til et gigantisk spisekammer. 

Betingelserne for det rige dyreliv bliver især skabt af tidevandet, der to gange i døgnet bringer næringsrigt vand ind i det lave Vadehav. 

Grundlaget for livet er høje forekomster af mikroskopiske alger, især kiselalger, der udgør det første led i fødekæden. Kiselalgerne lever både svævende i vandet, på vadens overflade og nede i vaden. Det er kiselalgerne, som giver vaden dens brune farve.

Vadens entreprenører

Sandormen er vigtig for vaden. Overalt støder man på vidnesbyrd om dens aktivitet i form af de karakteristiske små bunker af sand. Sandormen lever nede i vaden i et U-formet rør. Her spiser den sand og udnytter de mikroskopiske alger, der sidder på overfladen af sandkornene. Sandormens rør fører vand ned i sandet, og det gør det muligt for mange andre organismer at leve dybt nede i havbunden.

Et andet vigtigt dyr for vaden og samtidig et af de mest talrige dyr er den lille slikkrebs, der visse steder findes i mængder på op mod 100.000 individer for hver kvadratmeter. Slikkrebsen lever i gange i havbunden og spiser nedbrudt plantemateriale og bakterier, som den filtrerer fra vandet eller opsamler fra havbunden. Slikkrebsens graveaktivitet er vigtig for vadens kemiske omsætning og for havbundens stabilitet.

En børnehave for fisk

Vadehavet er opvækstområde for flere fiskearter. Rødspætten gyder om vinteren i de frie vandmasser sydvest for Vadehavet. Herfra fører strømmen larverne ind i Vadehavet, hvor de lever 2-3 år og spiser sig store i de utallige tilgængelige byttedyr, inden de igen begiver sig mod Nordsøen. Også tunge og sild gør brug af Vadehavet som børnehave. Sandorm udgør en vigtig del af føden for fiskene. Sandormene afsætter deres ekskrementer ved at stikke enden ud af deres beskyttende rør. Og når de gør det, er de særligt udsatte. Det udnytter fiskene. Men sandormens bagende er sådan indrettet, at den falder af, hvis en fisk får fat på den. På den måde slipper sandormen med skrækken og en mistet hale. Sandormen kan tåle at miste halen mange gange.

Et spisekammer for fugle

Det rige dyreliv på vaden udgør en overdådig buffet for vandfuglene. Vadehavet er et vigtigt rasteområde for mange fuglearter, der hvert år trækker fra yngleområderne i nord til overvintringsområderne i syd. Hvert år besøger 12 millioner fugle Vadehavet.

Læs mere om trækfuglene

Årets gang på vaden

Livet på vaden følger årstidernes skiften. Om sommeren er dyrelivet på vaden rigt. Her er temperaturen gunstig, og der er rigelige mængder føde. Med vinterens komme forlader mange arter Vadehavet til fordel for lunere og dybere vand, kun for at vende tilbage i det lune forår. De dyr, der ikke kan flytte sig, er meget udsatte i strenge vintre. Hjertemuslingen tåler ikke kulden så godt, og i kolde vintre dør en stor del af bestanden på vaden. Yngel fra dybere vand genbefolker dog hurtigt vaden igen.

Oplev vaden

Der er gode muligheder for at opleve vadens liv på tæt hold, og der er noget for enhver smag. Har du mod på det, kan du uden problemer gå på opdagelse på egen hånd. Det kan være en god ide at medbringe en greb, så det er lettere at grave muslinger op. Det er spændende at gå på opdagelse i vadens skjulte liv, men da det ikke er ufarligt at bevæge sig langt ud på vaden, er det en god ide at være godt forberedt for at undgå ubehagelige overraskelser.

Højvandet kan hurtigt vende tilbage i Vadehavet, og det er nemt at glemme tiden, når man går rundt derude. Det kan derfor anbefales at planlægge turen ud fra tidevandsprognosen og på forhånd beslutte sig for et tidspunkt, hvor man begiver sig tilbage.

Havgus kan også komme rullende overraskende hurtigt og helt indhylle vaden i et vattæppe, der gør det meget vanskeligt at orientere sig. Et kompas eller en gps-modtager er derfor en vigtig del af udrustningen for at undgå at fare vild.  

Det er også muligt at tage med ud på flere forskellige guidede ture ude på vaden med for eksempel Vadehavscentret eller Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Her kommer billederne fra

Det øverste billede af slikvande og solnedgang over vaden er taget af Lars Gejl. Herefter følger to billeder af Colin Seymour. Fuglene er igen indfanget af Lars Gejl, mens de sidste to pletskud er taget af Vadehavscentret og Adam Mørk.