Vadehavets trækfugle

Er du interesseret i fugle, så er Vadehavet garant for enestående oplevelser. Hvert år bruger mellem 10-12 millioner trækfugle nemlig Vadehavet som deres spisekammer på rejsen fra syd mod nord og tilbage igen.

Dermed er trækfuglene med til at omdanne Vadehavet til Danmarks internationale nationalpark, fordi området har afgørende betydning for de mange millioner fugle på den Østatlantiske trækrute hvert år. Mange af fuglene vender tilbage år efter år. Det giver os, der besøger Vadehavet mulighed for helt unikke fugleoplevelser flere gange om året.

Det gælder både sort sol i foråret og efteråret. Vi kan opleve havørne, traner og kobbersnepper helt tæt på og lade os overvælde af synet af store flokke vadefugle, og gæs, der flyver over hovederne på os. Bare for at nævne et par stykker.

Trækfuglenes spisekammer

Vadehavet har afgørende betydning som rasteplads og fourageringsområde for trækfuglene. Ved Vadehavet er der især store flokke af vadefugle og gæs, der fylder både himmel, eng og vade, når de gør ophold her på deres rejse langs den Østatlantiske trækrute.

Fuglene flyver forskellige distancer

Trækfugle trækker enten kort, mellemlangt eller langt. Og det kan ses på fuglenes form. De fugle, der flyver længst, er for eksempel torpedoformede. Gråand og vibe er blandt de fugle, som trækker kortest. De yngler i Danmark, men trækker om nødvendigt til kysterne ved Tyskland og Holland for vinteren. Edderfugl og strandskade er blandt mellemdistance-flyverne, da de yngler i Nordeuropa og trækker til Vesteuropa. Endelig er der de absolutte langdistance-trækkere. Til denne gruppe hører arktisk ynglende trækfugle som islandsk ryle, kobbersneppe og stenvender, som alle flyver til det tropiske Afrika for vinteren.

Ilt med på rejsen

Fuglenes daglige flyveture foregår tæt på land, men når trækfuglene skal på rejse, stiger de til store højder. Mindre fugle som snespurv flyver en kilometer over landjorden, mens almindelig ryle, kobbersneppe og vibe trækker i fire til seks kilometers højde. De større fugle som gæs, traner og storke kan flyve så højt som seks til ni kilometer over Jordens overflade. For at kunne flyve i så stor en højde, må fuglene udnytte ilten bedre end arter som mennesker, for eksempel ved selv ved selv at tage ilten med. Nogle fuglearter har op til ni lungeposer, men de kan også bruge deres hule knogler til at oplagre ilt.

Hvorfor tager fuglene væk fra de varme lande?

Der er flere grunde til, at trækfugle forlader de varmere himmelstrøg og flyver til for eksempel den arktiske tundra for at yngle. På tundraen er afstanden til artsfæller stor, og risikoen for at sprede sygdomme mindre. Derudover er de barske vintre i yngleområderne også med til at reducere antallet af rovfugle og andre rovdyr. Vadehavet opfylder en række behov, som er helt afgørende for trækfuglene. De kommer derfor tilbage til området hvert år og giver både beboere og besøgende nogle helt enestående, svimlende fugleoplevelser.

Hvordan finder fuglene vej?

Trækfuglene har en medfødt evne til at finde vej. Det viser sig ved at trækfugleunger oftest bliver ladt alene få dage efter udklækningen. De begiver sig derfor på træk uden nogen form oplæring eller hjælp fra forældrene. Hvordan fuglene orienterer sig, er langt fra klarlagt. Men den nyeste forskning viser, at et område i fuglenes hjerne indeholder neuroner, der kan registre magnetfeltets retning og styrke. Dermed kan fuglene formentlig korrigere deres rute, hvis de kommer på afveje. Fuglenes orientering er dog sammensat af mange faktorer, da de også kan orientere sig efter solen, stjernerne, ved landekending samt med deres lugtesans.

Oplev kæmpe sværme

Det er svært at forstå, hvor mange 10-12 millioner trækfugle egentlig er. For nogle arter gælder det, at der kun er få hundrede trækkende individer, som kommer til området, mens det for andre gælder, at mere end en million artsfæller på en gang besøger Vadehavet. Kæmpesværme på tusinder af fugle, der glimter i solen som sølv, er ikke et usædvanligt syn i trækperioderne. Og det kan man opleve ved at tage til Vadehavet og deltage i turarrangørernes mange forskellige ture fra marts til maj og igen fra august til oktober.

Læs mere om fænomenet sort sol

Havørne

Her kommer de smukke billeder fra

Det øverste billede af fugleflokken i solnedgangen over Sneum Digesø er taget af Tandrup Naturfilm. Lars Gejl har foreviget bådeden mørkbroget knortegås, den islandske ryle og klyden. Tranen og den store fuglesværm til sidst er fanget af Tandrup Naturfilm.