Mandø er Danmarks eneste ø, som kun kan nås ved lavvande. Her er ingen bro eller færge til at forbinde øen med fastlandet.
Derfor har Mandø også sin helt egen døgnrytme, som også præger de ca. 35 fastboendes liv og dig som gæster øen. Her mærker du den store natur og naturens rytme, der giver en helt særlig ro og fokus på de mange indtryk.
For selvom den nærmeste by, Vester Vedsted, kun er 11 kilometer væk, så er det nemlig udelukkende naturens kræfter og tidevandet, der bestemmer hvornår du kan komme til og fra øen. For to gange i døgnet oversvømmes den eneste vej, Låningsvejen, til og fra øen.