Eventkalender
Få overblik over alle de spændende events i Esbjerg Kommune. Brug søgefunktionen til at finde det helt rigtige til dig.
I dag
Workshop om boligfællesskaber og selvbyg på Ribe Jernstøberi
Vil du bygge og bo i Støberikvarteret - det tidligere Ribe Jernstøberi? Kom til workshop med oplæg og mulighed for at netværke med andre, der har interesse i at bo og bygge i Støberikvarteret.
Tirsdag den 19. marts 2024, 17:00-19.30.
Ribe Rådhus, Giørtz Plads
Fri entré
Vil du bygge og bo i Støberikvarteret - det tidligere Ribe Jernstøberi? Kom til workshop med oplæg og mulighed for at netværke med andre, der har interesse i at bo og bygge i Støberikvarteret.
Besøg arrangørens hjemmeside
Frokost for Kvinder
LogeHuset, Ådalsparken 31, 6710 Esbjerg Esbjerg V. Bente Bendix: Fra drøm til virkelighed - som sygeplejerske i Grønland.
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 12-15.30.
LogeHuset, Ådalsparken 31
150 kr
LogeHuset, Ådalsparken 31, 6710 Esbjerg Esbjerg V. Bente Bendix: Fra drøm til virkelighed - som sygeplejerske i Grønland.
TIRSDAG, den 19. MARTS kl. 12.00
LogeHuset
Ådalsparken 31, 6710 Esbjerg V
OBS! Dørene åbnes kl. 11.30
I 2019 gjorde Bente Bendix sin drøm til virkelighed - og rejste til Grønland for at arbejde som sygeplejerske i 4 måneder på Sygehuset i Aasiaat ...
det blev en enestående oplevelse med en barsk og ubarmhjertig natur, et varmblodigt grønlandsk folk, og en mentalitet og kulturforståelse, som er meget anderledes end danske forhold.
Bente Bendix' foredrag vil være en fortælling om:
* hverdagen på det lille sygehus,
* som hjemmesygeplejerske på Diskoøen
* og hvordan det er at arbejde og leve sammen med det grønlandske folk.
Der serveres: 1 stk. med sild, 2 pæne stk. smørrebrød, et glas vin eller en øl / vand og en snaps samt kaffe og sødt.
Pris: kr. 150,-
Køb billet:
fra søndag, den 25. februar kl. 9.05 til senest tirsdag, den 12. marts kl. 12. Begrænset antal pladser!
OBS!
Køber du billet til dette arrangement, accepterer du samtidig, der eventuelt kan blive fotograferet, og billederne brugt i forbindelse med omtale af arrangementet på foreningens hjemmeside, Facebook, i pressseinformationer og lignende!
TIRSDAG, den 19. MARTS kl. 12.00
LogeHuset
Ådalsparken 31, 6710 Esbjerg V
OBS! Dørene åbnes kl. 11.30
I 2019 gjorde Bente Bendix sin drøm til virkelighed - og rejste til Grønland for at arbejde som sygeplejerske i 4 måneder på Sygehuset i Aasiaat ...
det blev en enestående oplevelse med en barsk og ubarmhjertig natur, et varmblodigt grønlandsk folk, og en mentalitet og kulturforståelse, som er meget anderledes end danske forhold.
Bente Bendix' foredrag vil være en fortælling om:
* hverdagen på det lille sygehus,
* som hjemmesygeplejerske på Diskoøen
* og hvordan det er at arbejde og leve sammen med det grønlandske folk.
Der serveres: 1 stk. med sild, 2 pæne stk. smørrebrød, et glas vin eller en øl / vand og en snaps samt kaffe og sødt.
Pris: kr. 150,-
Køb billet:
fra søndag, den 25. februar kl. 9.05 til senest tirsdag, den 12. marts kl. 12. Begrænset antal pladser!
OBS!
Køber du billet til dette arrangement, accepterer du samtidig, der eventuelt kan blive fotograferet, og billederne brugt i forbindelse med omtale af arrangementet på foreningens hjemmeside, Facebook, i pressseinformationer og lignende!
Plante Smil og Plante Solskin
Traditionen tro præsenterer Musikhuset Esbjerg det populære koncertformat med visesangeren Dorte Mørup Tagmose og operasangeren Martin Guldberg, hvor de fremfører evergreens fra mange årtier.
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 14.
Musikhuset Esbjerg, Havnegade 18
205 kr + evt. gebyr
Traditionen tro præsenterer Musikhuset Esbjerg det populære koncertformat med visesangeren Dorte Mørup Tagmose og operasangeren Martin Guldberg, hvor de fremfører evergreens fra mange årtier.
I mere end 10 år har rammen om Dorte Mørup Tagmose og Martin Guldbergs årlige fælles besøg i Musikhuset været evergreens fra navnlig det danske repertoire og helt naturligt derfor også fra radioprogrammer som f.eks. Giro 413 m.fl. Denne gang udvides konceptet, så repertoiret nu også inkluderer sange fra film, musicals og operette samt populære og folkekære sange fra nyere tid
I mere end 10 år har rammen om Dorte Mørup Tagmose og Martin Guldbergs årlige fælles besøg i Musikhuset været evergreens fra navnlig det danske repertoire og helt naturligt derfor også fra radioprogrammer som f.eks. Giro 413 m.fl. Denne gang udvides konceptet, så repertoiret nu også inkluderer sange fra film, musicals og operette samt populære og folkekære sange fra nyere tid
Ribe Filmklub
Ribe Filmklub byder velkommen til en filmeftermiddag på seminarieHuset, i samarbejde med Ældre Sagen.
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 15.30.
Ribe Bibliotek, SeminarieHuset, Simon Hansens Vej 1-3
Ukendt
Ribe Filmklub byder velkommen til en filmeftermiddag på seminarieHuset, i samarbejde med Ældre Sagen.
Detaljerede oplysninger om filmene kan ses i det trykte program, som du kan hente på Ribe bibliotek.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Ribe Filmklub er et samarbejde mellem Biografforeningen Dagmar og Ribe Bibliotek.
Se sæsonens filmprogram hos Biografforeningen Dagmar
Detaljerede oplysninger om filmene kan ses i det trykte program, som du kan hente på Ribe bibliotek.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Ribe Filmklub er et samarbejde mellem Biografforeningen Dagmar og Ribe Bibliotek.
Se sæsonens filmprogram hos Biografforeningen Dagmar
Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Tjæreborg Bibliotek, Skolevej 44 C
Fri entré
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Besøg arrangørens hjemmeside
Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19
Fri entré
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Besøg arrangørens hjemmeside
Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Farup Fælled, Farup Kirkevej 2A
Fri entré
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Besøg arrangørens hjemmeside
Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
SeminarieHuset, Simon Hansens Vej 1-3
Fri entré
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Besøg arrangørens hjemmeside
Historiekursus: Canada - landet oven på USA (del 2)
I efterårssæsonen 2023 tog historieholdet ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv Canadas historie op, men historien om verdens andet største land er mere omfattende, end hvad man kan nå på en sæson.
Tirsdag den 13. februar til tirsdag den 19. marts 2024, 19:00-21:00.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, postbox 522
575 kr pr. deltager
I efterårssæsonen 2023 tog historieholdet ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv Canadas historie op, men historien om verdens andet største land er mere omfattende, end hvad man kan nå på en sæson.
Derfor fortsætter vi, hvor vi slap - så nye deltagere kan stige på og deltage i diskussionen om landets udvikling og ikke mindst om dets mange nationaliteter med stor respekt for hinanden. Men er billedet så lyserødt, som det males?
På kurset læses fælles grundbog, som anskaffes i klassesæt.
Kurset, som er arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet, forløber over fem kursusgange
Derfor fortsætter vi, hvor vi slap - så nye deltagere kan stige på og deltage i diskussionen om landets udvikling og ikke mindst om dets mange nationaliteter med stor respekt for hinanden. Men er billedet så lyserødt, som det males?
På kurset læses fælles grundbog, som anskaffes i klassesæt.
Kurset, som er arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet, forløber over fem kursusgange
Besøg arrangørens hjemmeside
20. marts 2024
Litterære Lækkerier // Den personlige stemme
Der findes et utal af bøger skrevet ud fra personlig erfaring. Nogen er vi blevet tvunget til at kende, som Anne Franks Dagbog - mens andre gemmer sig lidt mere.
Onsdag den 20. marts 2024, 17:00-19:00.
Huset Esbjerg, Finsensgade 1
Fri entré
Der findes et utal af bøger skrevet ud fra personlig erfaring. Nogen er vi blevet tvunget til at kende, som Anne Franks Dagbog - mens andre gemmer sig lidt mere.
Vi dykker ned i litteratur skrevet med udgangspunkt i forfattere. Med titler som 'I'm glad my mom died' og 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' ved du, at der er smæk på!
Litterære Lækkerier fører dig ind i andres følelser på Huset Esbjerg.
_____________________________________________
Litterære Lækkerier
Litteratur er lækkert! Det sætter vi fokus på i løbet af foråret med foredragsrækken kaldet Litterære Lækkerier.
Tre spændende temaer tages op henover foråret i en time, med mulighed for at snakke sammen efterfølgende.
Det er gratis, for unge og foregår på Huset Esbjerg i samarbejde med Esbjerg Bibliotek
Vi dykker ned i litteratur skrevet med udgangspunkt i forfattere. Med titler som 'I'm glad my mom died' og 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' ved du, at der er smæk på!
Litterære Lækkerier fører dig ind i andres følelser på Huset Esbjerg.
_____________________________________________
Litterære Lækkerier
Litteratur er lækkert! Det sætter vi fokus på i løbet af foråret med foredragsrækken kaldet Litterære Lækkerier.
Tre spændende temaer tages op henover foråret i en time, med mulighed for at snakke sammen efterfølgende.
Det er gratis, for unge og foregår på Huset Esbjerg i samarbejde med Esbjerg Bibliotek
Besøg arrangørens hjemmeside
Ribe-Esbjerg HH - SønderjyskE Herrer
Grundspillets sidste hjemmebanekamp - kom og giv noget god energi til REHH!
Onsdag den 20. marts 2024, 19:30-21:00.
Blue Water Dokken, Gl Vardevej 82
100 kr
Grundspillets sidste hjemmebanekamp - kom og giv noget god energi til REHH!
Besøg arrangørens hjemmeside
Biblioteksklubben - for børn mellem 9 og 12 år
Har du en derhjemme som elsker at lege, læse, være kreativ, finde på sjove historier eller spille spil? Så er Biblioteksklubben lige sagen.
Onsdag den 20. marts 2024, kl. 15.30.
Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19
Gratis billetter
Har du en derhjemme som elsker at lege, læse, være kreativ, finde på sjove historier eller spille spil? Så er Biblioteksklubben lige sagen.
Hvad er Biblioteksklubben?
Vi laver sjove aktiviteter, der tager udgangspunkt i kreativitet, historiefortælling, børneinddragelse og leg.
Bag Biblioteksklubben står de to børnebibliotekarer Louise og Rasmus.
Praktisk info
Vi mødes på Hovedbiblioteket den sidste onsdag i hver måned kl. 15.30 - 17.00, frem til sommerferien.
Biblioteksklubben er gratis, men kræver tilmelding.
Tilmelding gælder for en sæson frem til juni 2024
Hvad er Biblioteksklubben?
Vi laver sjove aktiviteter, der tager udgangspunkt i kreativitet, historiefortælling, børneinddragelse og leg.
Bag Biblioteksklubben står de to børnebibliotekarer Louise og Rasmus.
Praktisk info
Vi mødes på Hovedbiblioteket den sidste onsdag i hver måned kl. 15.30 - 17.00, frem til sommerferien.
Biblioteksklubben er gratis, men kræver tilmelding.
Tilmelding gælder for en sæson frem til juni 2024
Litterære Lækkerier: Den personlige stemme
Der findes et utal af bøger skrevet ud fra personlig erfaring.
Onsdag den 20. marts 2024, kl. 17.
Huset Esbjerg, Finsensgade 1
Ukendt
Der findes et utal af bøger skrevet ud fra personlig erfaring.
Nogen er vi blevet tvunget til at kende, som Anne Franks Dagbog - mens andre gemmer sig lidt mere. Vi dykker ned i litteratur skrevet med udgangspunkt i forfattere. Med titler som I'm glad my mom died og Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet ved du, at der er smæk på! Litterære Lækkerier fører dig ind i andres følelser på Huset Esbjerg.
Litterære Lækkerier
Litteratur er lækkert! Det sætter vi fokus på i løbet af foråret med foredragsrækken kaldet Litterære Lækkerier. Tre spændende temaer tages op henover foråret i en time, med mulighed for at snakke sammen efterfølgende. Det er gratis, for unge og foregår på Huset Esbjerg, som biblioteket samarbejder med
Nogen er vi blevet tvunget til at kende, som Anne Franks Dagbog - mens andre gemmer sig lidt mere. Vi dykker ned i litteratur skrevet med udgangspunkt i forfattere. Med titler som I'm glad my mom died og Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet ved du, at der er smæk på! Litterære Lækkerier fører dig ind i andres følelser på Huset Esbjerg.
Litterære Lækkerier
Litteratur er lækkert! Det sætter vi fokus på i løbet af foråret med foredragsrækken kaldet Litterære Lækkerier. Tre spændende temaer tages op henover foråret i en time, med mulighed for at snakke sammen efterfølgende. Det er gratis, for unge og foregår på Huset Esbjerg, som biblioteket samarbejder med
Brætspilsaften for unge
Brætspilsaften på biblioteket, lyder det ikke hyggeligt?
Onsdag den 20. marts 2024, kl. 19.
Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19
Ukendt
Brætspilsaften på biblioteket, lyder det ikke hyggeligt?
Er du vild med at rulle terningerne, tænke strategisk eller måske bare kaste dig ud i nye udfordringer sammen med andre unge, så kom og deltag i bibliotekets brætspilsaftner.
Vi sørger for spillene, lidt at drikke og lokaler. Det eneste du skal gøre, er at dukke op, medbringe dit humør og lysten til at spille med.
Vi mødes 3. onsdag i måneden
Er du vild med at rulle terningerne, tænke strategisk eller måske bare kaste dig ud i nye udfordringer sammen med andre unge, så kom og deltag i bibliotekets brætspilsaftner.
Vi sørger for spillene, lidt at drikke og lokaler. Det eneste du skal gøre, er at dukke op, medbringe dit humør og lysten til at spille med.
Vi mødes 3. onsdag i måneden
21. marts 2024
50.000 km på cykel i verdens højeste bjerge - foredrag med Tore Grønne
Inspirerende foredrag med Tore Grønne, hvor han deler sin utrolige rejse gennem verdens vildeste afkroge på cykel. Tore har bl.a. cyklet i over 4.000 meters højde i Himalaya og Andesbjergene og hele vejen fra Kina til Danmark. Masser af smukke billeder.
Torsdag den 21. marts 2024, 19:00-21.00.
Rybners gymnasium, Grådybparken 11
100 kr
Inspirerende foredrag med Tore Grønne, hvor han deler sin utrolige rejse gennem verdens vildeste afkroge på cykel. Tore har bl.a. cyklet i over 4.000 meters højde i Himalaya og Andesbjergene og hele vejen fra Kina til Danmark. Masser af smukke billeder.
Arrangør: Cykelnerven Vestjylland og hele indtægten fra billetsalget går til forskning i sclerose.
Bemærk. Du er først tilmeldt når du har overført 100 kr. til MobilePay Box 5081GK. Du skal medbringe din kvittering ved indgangen
Arrangør: Cykelnerven Vestjylland og hele indtægten fra billetsalget går til forskning i sclerose.
Bemærk. Du er først tilmeldt når du har overført 100 kr. til MobilePay Box 5081GK. Du skal medbringe din kvittering ved indgangen
Tilføj dit eget event
Kom med i kalenderen
Hvis du selv arrangerer et event, som ikke allerede er med i kalenderen, så kan du tilføje det. Brug formularen herunder til at indtaste det i Kultunauts database, så kommer dit event med her på siden.
Du kan med fordel også gøre Oplev Esbjerg til medarrangør, hvis du opretter begivenheden på Facebook, så bliver dit event også vist her.