Marsken i det danske Vadehavsområde er et dynamisk landskab, som mennesker har nydt godt af gennem årtusinder. Her tilpasser dyr og planter sig forholdene, der er i konstant forandring. Kom og få nogle helt unikke naturoplevelser for hele familien.
Marsken er det flade, græsklædte landskab, der ligger mellem den højere gest i øst og vaden i vest.
Det er skabt af tidevandet fra Vadehavet, der har oversvømmet det flade kystland og aflejret sedimenter af sand og ler, den såkaldte klæg, som med tiden skabte et nyt, frugtbart land.
Den frugtbare marsk har gennem årtusinder skabt livsgrundlaget for en stor befolkning af mennesker. På den måde var marsken havets gave.
Det kan være en enestående oplevelse at tage hele familien med ud i marsken. Marsken helt ude ved vandkanten er nemlig kendetegnet ved en masse græstuer eller små græsbakker, som hurtig giver anledning til masser af sjove hoppe-lege for at komme rundt mellem tuerne. Tag madkurven eller et lille trangia-sæt med og lav lidt varm suppe til at varme jer på. Det kan dog være en god ide at tage maden med op på diget, hvor der er større sandsynlighed for at finde en tør plet til tæppet.
Et af de steder, hvor I kan tage på sådan en udflugt, er ved Sneum Sluse. Herfra fortsætter I forbi slusen ved diget og ud i det grønne landskab mod vandet.
At Vadehavets landskab forandrer sig, betyder at dyr og planter både møder nye udfordringer og muligheder. Hvis deres levesteder ødelægges af vind og vejr, opstår nye muligheder andre steder i Vadehavet.
Områdets mange forskellige landskabstyper udgør "lommer", hvor særlige plante- og dyrearter kan leve. De har tilpasset sig i marsken og på vaderne efter det salte tidevand, og er samtidig med til at opbygge landskabet omkring Vadehavet.
Marsken var indtil midten af det 20. århundrede kun opdyrket i meget begrænset omfang, da de flade græsarealer blev brugt til studefedning og høslet. Opdyrkningen af marsken tog fart fra 1950’erne til 1970’erne, hvor havre var den dominerende afgrøde, da den kunne bruges til foder og samtidig groede godt i fugtig jord. Desuden gjorde større traktorkraft det muligt at pløje den tunge marskjord op. Ribemarsken er afvandede, men udelukkende ved hjælp af kanaler.
Efterhånden som stormfloderne blev mere almindelige, opstod der et behov for varige diger som beskyttelse. Derfor byggede man de såkaldte havdiger. Ribemarsken, Tjæreborg og Darummarsken blev alle inddiget i begyndelsen af det 20. århundrede. Mens marsken omkring Ho Bugt som den eneste i Vadehavsregionen aldrig er blevet inddiget.
Sluser i digerne skulle sørge for, at åvandet kunne passere ud gennem diget ved lavvande. I dag er både havdigerne, Kammerslusen og Sneum Sluse stadig med til at beskytte os mod oversvømmelser ved højvande og stormfloder. I tiden imellem er begge sluser yndede udflugtsmål. Her kan I på tæt hold se, hvordan naturens kræfter ikke bare lige sådan er til at tæmme.
De smukke billeder af taget af Esbjerg Kommune på nær billedet med fåret og strandskaden. Det er taget af Tandrup Naturfilm.