Der er både spor, der udfordrer dig teknisk og spor der leder dig gennem den smukke natur. MTB sporene finder du i Marbæk, Guldager, Ådalen, Tjæreborg, Bramming, Vibæk og Gørding.
MTB spor og ruter
Er du vild med en tur i sadlen op og ned ad bakkerne på to hjul, så får du her på siden overblikket over de fede mountainbikespor rundt i hele Esbjerg Kommune.
Mentor IT Bikepark
Mentor It Bikepark i Ådalen ved Sædding har både et spor på ca. 800 meter, hvor du kan øve teknik, og et længere spor på 5 km, som tester dine evner op ad bakke og ned igen.
Gørding MTB
Tæt ved Gørding Skole finder du en 1 km lang mountainbike bane, der byder på forskellige forhindringer. Den er anlagt med forhindringer af forskellig sværhedsgrad, så både øvede og uøvede i alle aldre kan træne deres teknik.
Mange af sporene er etableret i samarbejde med og på initiativ fra lokale kræfter, som også står for vedligeholdelsen af sporene. Bak op om indsatsen ved at passe på området og rydde op efter dig selv, når du har benyttet faciliteterne. Så gi' den gas, men vis hensyn og pas på dig selv og alle andre, når du færdes på sporene.