Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Ribelund

Har du lyst til en tur ud i naturen, men alligevel tæt på Ribes middelalderlige centrum, så er Ribelund et oplagt familieudflugtsmål hele året rundt.

Ribelund er en større offentlig institution for borgere med fysiske og psykiske handicap. Ribelund ligger i et naturskønt område tæt ved banegården i Ribe.

Området er åbent for alle og rummer blandt andet en minidyrepark, en legeplads, et udsigtstårn og et museum, og en gang om året forvandles området til Ribelund Festivalen.

Minidyrehaven Ribelund

Nær ved banegården på Pile Allé 2 kan du komme tæt på mange forskellige dyr i Minidyrehaven Ribelund. Her er dådyr, klappegeder, æsler, heste, fuglepark og små kænguruer.

Der er også en legeplads og et madpakkehus, hvor du kan nyde din medbragte kaffe og madkurv.

Udsigtstårnet ved Ribelund

I Ribe findes et spændende bynært stiforløb – Åstien – der går fra Vedels Anlæg syd for Odins Plads, langs Østeråen ud til udsigtstårnet. Åstien følger åen meget tæt ved anlægget. Senere på turen passeres krat og buske, hvor du kan høre alle småfuglene. Undervejs på stien kommer du forbi Ribelund. Herfra går turen det sidste stykke ud til udsigtstårnet tæt på Ribe Å, hvor der er et fantastisk udsyn over Ribe Å Vildtreservat.

Vildtreservatet starter ved Dagmarbroen og slutter ved Nipsvej og har til formål at sikre et raste-, spise- og yngleområde for vandfugle. Udsigtstårnet blev rejst i forbindelse med handicapåret 2004 og er velegnet for kørestolsbrugere.

I foråret og efteråret kan du opleve fænomenet »Sort Sol« fra tårnet, og der er ofte fyldt godt op med besøgende ca. 1 time før solnedgang. Hold også øje med de iøjnefaldende fiskehejrer og knopsvaner. Om vinteren er der besøg nordfra af sang- og pibesvaner. Rørspurve kan opleves hele året.

Vidste du…

…at området ved Ribelund hvert år i juni forvandles til Ribelund Festival for alle borgere – både med og uden handicap?

Ribelunds gartneri

Når du besøger Ribelunds område, må du endelig ikke snyde dig selv for et besøg ved Ribelunds gartneri. Gartneriet er en del af beboernes beskyttede beskæftigelse og aktivitetstilbud, og du kan bl.a. beundre den fantastiske blomsterhave.

Der er også salg af forskellige planter, blomster og lignende. I gartneriets åbningstid kan du gøre en god handel i blomsterbutikken.

Åbningstider:

Ma-to                10.00-15.00

Fredag               10.00-14.30

Lørdag               09.30-12.30

Historien om Ribelund

Gennem mere end 100 år har Ribelund været en naturlig del af Ribe, og borgere med forskellige former for fysisk og psykisk handicap har boet eller været i aflastning her. Ribelund blev taget i brug i 1907 som Aandsvageanstalten i Ribe. Dengang lå institutionen uden for selve Ribe by. Området var indhegnet af meterhøje mure, som skulle holde beboerne inde og byens ”rigtige” borgere ude. Det var et lukket, selvforsynende samfund i samfundet med eget centralkøkken, vaskeri, systue, frisør, kirkesal og kirkegård.

Navnet blev ændret til Ribelund i 1959. Området har siden 1962 været åbent for offentligheden, hvor hegnet og portnerfunktionen forsvandt. I 1980 blev Ribelund opdelt i to boinstitutioner og en selvstændig beskæftigelsesdel. I dag er Ribelund en dal af Udviklingscenter Vest i Esbjerg Kommune.

Ribelund Museum

Er du blevet nysgerrig efter at høre mere om, hvordan livet var, da Ribelund blev taget i brug i 1907, så bør du svinge forbi Ribelund Museum, der ligger på adressen Bøge Allé 6.

På museet kan du opleve Ribelunds udvikling igennem billeder, effekter og via kustodernes egne beretninger om tilværelsen og dagligdagen.

Ribelund gravplads

Nederst på området bag Bøge Alle 123-127 finder du Ribelund gravplads, som blev indviet den 13. juni 1919. Kirkegården var dengang en annekskirkegård under Sct. Catharinæ Sogn. I årene 1919-1963 blev Ribelunds beboere begravet her - inden for murene.

Den første begravelse var af en 10-årig pige, der blev begravet i forbindelse med indvielsen. I alt blev 469 begravelser registreret i perioden 1919-63. Området har en tankevækkende ro, og hver gravsten fortæller en historie om, hvordan disse mennesker på grund af deres udviklingshandicap ikke engang i døden måtte dele gravplads med resten af befolkningen.