Oplev skulpturer i Bramming
Oplev skulpturer formet af stærke materialer og menneskelige fortællinger.
Følg en rute med værker i træ og sten, der udforsker liv, død og menneskelige relationer.
The Arrival
Skulpturgruppen er skabt af Jan Agerbo og udført i brændt egetræ med den japanske teknik Shou Sugi Ban. Bramming har altså de fem sorte figurer, mens Esbjerg har fire hvide figurer ved havet. Adresse: Sct. Knuds Alle 2L, 6740 Bramming.
Liv og Død
Stenskulpturen er udført af Andres Amáncio Gonzáles og er en del af Stensymposiet i 2004. I én og samme sten mødes liv og død i form af en menneskekrop og et kranie. Adresse: Sct. Knuds Alle 2L, 6740 Bramming.
Kaj Lykkes Hoved
Skulpturen er udført af Nicolae Fleissig til Stensymposiet i 2004. Den forener to typer sten bearbejdet forskelligt. Et glat hoved med et bånd af rå sten undersøger menneskets indre og ydre liv. Adresse: Sct. Knuds Alle 2L, 6740 Bramming.
Mennesker Mødes
De tre skulpturer er skabt af Leif Fogh Jakobsen. Titlen henviser både til deres placering på et travlt torv og til mødet mellem dem. Som mennesker har hver skulptur sit eget særpræg. Adresse: Strygejernet, 6740 Bramming.
Skulpturer i Esbjerg
Oplev alt fra ikoniske skulpturer ved havet til skjulte perler i byrummet og Hjalmar Sonnes markante værker i sten.
Skulpturer i Ribe
Gå på opdagelse i Danmarks ældste by og oplev kunst i historiske omgivelser – med særligt fokus på fortællinger og kvinder i kunsten.
Skulpturer i Gørding
Udforsk skulpturer, der leger med form, symbolik og eftertanke i rolige omgivelser.