Adresse
Kør enten gennem Marbækområdet eller ad Vestkystvejen og drej til venstre inden Tarphagebroen.
P-plads ved Myrthuegård, Myrtuevej 39, 6710 Esbjerg V
Tag hele familien med til en dag fyldt med natur, oplevelser og fællesskab. Udforsk Vadehavets dyreliv, få inspiration til mad under åben himmel og deltag i aktiviteter for både store og små – alt sammen i hjertet af vores helt egen nationalpark.
Lørdag den 22. maj 2027 kl. 10-16.
Nationalpark-/Marbækdagen er en fantastisk dag ved Myrthuegård og i Marbæk Plantage, hvor hele familien får mulighed for at prøve kræfter med et væld af nye oplevelser.
Kom tæt på dyrelivet i Vadehavet, dyst om titlen som familiens pandekagemester over bålet, test jeres sigte som bueskytter – og meget, meget mere. Her er noget for både nysgerrige børn, aktive voksne og alle jer, der bare elsker at være ude sammen.
I starter ved Myrthuegård og derfra åbner naturen sig med oplevelser for alle aldre.
Vær klar til at møde mere end 150 ildsjæle fra lokale foreninger, spejdergrupper og naturformidlere, som står klar med aktiviteter, fortællinger og sjove udfordringer. De sørger for, at dagen bliver fyldt med liv, nærvær og nysgerrighed – og masser at tage med hjem i rygsækken.
Til Nationalpark-/Marbækdagen handler det også om at nyde noget godt til ganen. I kan tage madkurven med og finde jeres eget lille spot ved et bord-bænkesæt ved Myrthuegård eller på et tæppe midt i det grønne.
Der er også masser af lækre smagsprøver fra lokale producenter blandt andre Restaurant Herregårdskælderen på Sønderskov Slot, Guldager Highland Cattle og Nygård Ismejeri.
Kør enten gennem Marbækområdet eller ad Vestkystvejen og drej til venstre inden Tarphagebroen.
P-plads ved Myrthuegård, Myrtuevej 39, 6710 Esbjerg V
Esbjerg Kommunes natur- og kulturformidling, MYRTHUE, har siden 1995 arrangeret Marbækdagen en gang om året. I 2017 blev Nationalpark Vadehavet koblet på som partner, og siden da har Marbækdagen heddet Nationalpark-/Marbækdagen.
Nationalpark-/Marbækdagen arrangeres af MYRTHUE i samarbejde med Nationalpark Vadehavet og Skovafdelingen i Esbjerg Kommune.