Har du et barn, der går i dagtilbud eller skole i Esbjerg Kommune? Så er der stor chance for, at dit barn får fornøjelsen af KLAP-festival. Det er nemlig festivalens mål, at alle børn i kommunen ser mindst én af forestillingerne. Derfor rykker teatrene ind i dagtilbud og skoler rundt i hele kommunen, hvor der i hverdagene bliver spillet forestillinger for tusindvis af børn.
Om aftenen på hverdage indtager teatrene de lokale scener rundt i hele kommunen, og i weekenden samler forestillingerne sig i det centrale Esbjerg i kulturhuse, sale og på scener og samlingssteder både inde og ude. På den måde kan publikum let bevæge sig rundt mellem forestillingerne og bruge så meget tid på teateroplevelser som muligt.
Programmet er klar en måneds tid før festivalen.