Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Legepladser i Ribe og omegn

Tag med på en rejse gennem Ribes fantastiske legepladser, hvor sjov og glæde venter på hele familien. Hvilken legeplads skal I afprøve næste gang? 

Legepladser i Ribe

Vikingelegepladsen i Klosterhaven

Til Valhalla! Tag tilbage til vikingetiden og gå ombord på skibet. Er I klar til at hejse sand, vippe, gynge og klatre? Vikingelegepladsen er klar til jer!

Find legepladsen på Brorsonsvej

Naturlegeplads i Tange Skov

Besøg naturlegepladsen, hvor leg og natur smelter sammen. I finder en fangeborg i træ, gynger, vipper og en rutsjebane ind igennem en jordvold. Det bliver sjovt, beskidt og udfordrende. Er I klar?

Find legepladsen på Tangevej

Riplay - Danmarks største legepark

Besøg Danmarks største legepark i Ribe. Riplay er åben hele året, alt er gratis, og I kan fx prøve hele 20 rutsjebaner eller en 107 meter lang forhindringsbane.

Læs mere om Riplay

Legeplads ved Kammerslusen

Legepladsen ved Kammerslusen i Ribe er en charmerende oase for børn, hvor de kan hoppe løs på trampolinen, mens I nyder den smukke beliggenhed ved åen og diget.

Find legepladsen på Bjerrumvej 30

Minidyrehaven Riberlund

Er dine børn helt vilde med dyr, er minidyrehaven et magisk sted, hvor I kan komme tæt på søde og venlige dyr som blandet andet geder, æsler og kænguruer. I kan også udforske legepladsen og nyde madpakken i picnicområdet.

Der er to indgange til parken, som du finder på Pile Allé 6 og på Bøge Allé

Legeplads i Ribe VikingeCenter

Når entreen til Ribe VikingeCenter er betalt, har I adgang til legepladsen. Lad børnene lege i og omkring de små huse i Midgård, hvor vikingetiden bliver vakt til live. I kan indsamle brænde, lege kokke og lave søm ud af træ.

Læs mere om Ribe VikingeCenter

Legeplads Kastanie Allé

Legepladsen har et rigtigt vikingetema, hvor børnene kan gå ombord på et vikingeskib, der har klatrenet og rutsjebane samt forskellige forhindringer. I kan også gynge heeelt op i skyerne, klappe (træ)dyrene eller hoppe på trampolinerne.

Find legepladsen på Kastanie Alle 13