Forhindringsbane
Den 50 meter lange forhindringsbane i havet ved Aqtiv er for dig, der vil have en sjov og udfordrende oplevelse. Du kan bruge banen til træning, konkurrence eller en uformel dyst med vennerne.
Sådan bruger du forhindringsbanen
Forhindringsbanen er 50 meter lang og udfordrer dig med fire forhindringer undervejs. Målet er enkelt: Kom hele vejen igennem – gerne så hurtigt som muligt, hvis du vil teste dig selv eller dine venner.
Sådan er banen bygget op:
- Start
- Første forhindring, som du skal over
- Næste forhindring, som du skal under
- Svøm herefter under en tømmerflåde
- Hop op og spring i vandet igen
- Sidste forhindring skal du under vandet
- Mål
Træn, dyst og hav det sjovt sammen
Banen er til alle – fra nybegyndere og aktive til atleter og crossfittere, der vil udfordre sig selv, have det sjovt og bevæge kroppen. Brug den til at træne og dyste, alene eller sammen med venner og familie.
Husk altid at være mindst to på eller ved banen, så I kan hjælpe hinanden, hvis noget uventet sker.
Reservér bane
Du reserverer helt gratis baner gennem vores bookingsystem, hvor du af sikkerhedsmæssige hensyn skal registrere dig under "opret bruger" som privatperson eller forening/firma og udfylde felterne.
Dernæst skal du i oversigten finde Aqtiv Strand Esbjerg, hvor du kan foretage din booking på ønskede bane.
Bemærk: Du må gerne bruge området frit. Booking er kun til organiserede aktiviteter, faste træninger eller arrangementer, hvor der er behov for plads, sikkerhed eller koordinering.
Oplev endnu mere ved Aqtiv – havbad og vandsport
Du kan kaste dig ud i flere vandsportsaktiviteter på Esbjerg Strand. Gå på opdagelse og se, hvilke oplevelser du ellers kan prøve i og omkring vandet.