Mountainbikesporet i Tjæreborg er et singletrack spor med flere niveauer. Det blå spor er det letteste og kan køres af de fleste, mens de røde stykker giver mere fart og flere udfordringer.
Vil du teste teknikken lidt mere, kan du vælge de sorte passager. De sorte og røde spor minder om hinanden, men på de sorte stykker møder du mere udfordrende opkørsler og nedkørsler.
Du kan vælge ruten efter dit niveau, eller du kan kombinere farverne undervejs, hvis du vil have en tur med både rolige stræk og mere tekniske passager.