På Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg uddanner 110 studerende sig inden for en række musikalske genrer. Det gælder rytmisk og klassisk musik, elektronisk musik og lydkunst, folkemusik og filmkomponist.
Heldigvis er konservatoriet også åbent for dig, hvis du gerne vil nyde musikken som publikum i det spændende hus. Året igennem holder Syddansk Musikkonservatorium nemlig masser af koncerter eller lægger scener til andre aktiviteter med kunsten og musikken i centrum.