Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Musikhuset Esbjerg

Musikhuset Esbjerg er byens levende kulturhus. Den smukke bygning er tegnet af de verdenskendte Utzon-arkitekter og danner rammen om en perlerække af kulturelle oplevelser for alle aldre.

I Musikhuset Esbjerg er du garanteret en god oplevelse i kulturens verden. Det gælder, uanset om du er barn, ung eller voksen og skal i byen med familien eller vennerne. I musikhusets program kan du året igennem finde spændende og underholdende arrangementer inden for stort set alle genrer.

Kulturelle oplevelser for alle

En god oplevelse i vente

Er du til koncerter og comedy? Opera og ballet? Teater og musicals? Foredrag og fester? Så kig nærmere på Musikhuset Esbjergs program. Der er helt sikkert en god oplevelse i vente for dig. Musikhuset har små og store sale og scener med plads til det hele. Her kan du opleve store, kendte navne eller tage del i arrangementer i hyggelige og intime rammer.

Figaros bryllup, Flagermusen eller Barberen i Sevilla

Egnsteatret Den Ny Opera holder til i Musikhuset Esbjerg. Det er også her, operaen opfører sine premiereforestillinger. 

Den Ny Opera producerer hvert år to voksenforestillinger, som alle har premiere i Esbjerg, og operaen får ros for sine forestillinger. Mange mener, at Den Ny Opera kan matche de internationale operahuse. 

 

Vidste du mon?

Musikhusets historie

Vidste du, at de verdenskendte arkitekter Jørn og Jan Utzon har tegnet Musikhuset Esbjerg? Jørn Utzon står også bag Operahuset i Sydney, og derfor er musikhuset selvfølgelig også i en særlig arkitektonisk liga.

Musikhuset slog første gang dørene op i marts 1997, hvor Hendes Majestæt Dronning deltog i åbningen. Dronningen besøgte i øvrigt musikhuset igen i 2021 som en del af sit sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

Med åbningen af Musikhuset Esbjerg gik mange års drøm om et stort og moderne kulturhus i Esbjerg i opfyldelse, og siden har huset været både et vartegn og et samlingspunkt for byens kultur.