Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

HEX! Museum of Witch Hunt

Udforsk hekseforfølgelsernes mørke historie på HEX! Museum of Witch Hunt. Museets grufuldt spændende udstillinger fortæller historien om et mørkere Europa og Danmark, hvor overtro var en del af hverdagen, sygdomme var djævlens hekseværk, og lykke var noget, man kunne stjæle fra sin nabo.

På HEX! Museum of Witch Hunt kan du gå på opdagelse i den grufulde, spændende og uhyggelige historie om den frygt for hekse, der spredte sig i Europa i 15- og 1600-tallet, og de frygtelige konsekvenser, det havde for de kvinder, der blev mistænkt.

Hvis du er nysgerrig på overtro, historie og menneskelige skæbner, er HEX! det perfekte museum at besøge. Her kan du blandt andet finde ud af, hvad mælkelykke betyder, udforske hekseredskaber og blive klogere på, hvad man brugte som beskyttelse imod de frygtede hekse. Du kan også opdage historien om Danmarks mest kendte offer for heksejagt, Maren Splids, i hvis historie selve kongen af datidens Danmark spiller en rolle.

Dyk dybere ned i historien

Spændende særudstillinger

Vil du dykke længere ned i nogle af de spændende emner og historier om hekse gennem tiden? Så hold øje særudstillingerne på HEX! Museum of Witch Hunt’s hjemmeside. Her bliver der løbende lagt information op om, hvilke særudstillinger, der kører.

Se særudstillinger på HEX!

Vidste du...

at HEX! har lavet sin helt egen podcast TROLDDOM, som du kan lytte til på din podcast app.

Et museum for de modige

Mest for de store

HEX! belyser en mørk tid og et dystert emne. Derfor anbefales museet generelt ikke til børn under 10 år. Men børn er selvfølgelig forskellige, og nogle skal måske være ældre for at være med, mens andre kan være yngre. Som HEX! selv siger det: Du kender dit barn bedst.

Shop i heksens værksted

Gå på opdagelse i butikkens heksevarer

Leder du efter den helt rette amulet eller krystal til at gøre hverdagen eller boligindretningen lidt mere magisk? HEX! har sin egen lille butik, hvor du kan gå på opdagelse i diverse ingredienser til heksegryden, finde bøger om hekse, trolddom og forfølgelserne eller bare finde den perfekte souvenir til dem derhjemme.

Adresse:

Sortebrødregade 1, 6760 Ribe

 

Her er de smukke billeder fra:

Billederne på denne side er fra Destination Vestjylland

  • Topbillede: HEX! Museum credit Gitte Lindeborg
  • Billede ved afsnit om foredrag: credit RED STAR
  • Billede ved afsnit om heksetest: credit Gitte Lindeborg
  • Billede ved afsnit om børn: credit Gitte Lindeborg
  • Billede ved afsnit om museumsbutik: credit Gitte Lindeborg