Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Solnedgang på Mandø

"Vi er kroppe af vand, månen skubber og trækker" er et lydværk, du oplever under åben himmel – lige dér, hvor Mandøs diger møder det uendelige Vadehav. Forestil dig, at du står på diget. Vinden er mild, luften salt. Himlen skifter fra gylden til lilla, og i det øjeblik solen kysser horisonten, begynder værket at spille.

Oplev med krop, sind og ører

Lydværket er skabt til ét bestemt tidspunkt og ét bestemt sted: solnedgang ved Stormflodssøjlen på Mandø. Når du står dér med høretelefonerne på og blikket mod horisonten, træder du ind i et sanseligt ritual.

Lydene flyder gennem dig som tidevandet foran dig. Værket inviterer dig til at give slip på tid og tanke og bare være til stede i overgangen mellem dag og nat. Det er naturens egen forestilling, og du står midt i scenen.

Her spiller lyd og landskab sammen. Værket spiller solen i sænk og byder mørket velkommen. Du lytter med hele kroppen og mærker, hvordan rytmen i omgivelserne bliver til en rytme i dig selv.

Det er komponeret af Stine Benjaminsen, og skabt til at blive hørt med himlen som tag og Vadehavet som bagtæppe.

Sådan gør du

Følg disse fire trin og så er du klar til at opleve mørkningen på Mandø: 

  1. Download Useeum-appen til din mobiltelefon 

  • Tip: Gør det gerne allerede hjemmefra! 

  1. Stil dig ved Stormflodssøjlen og tag dine høretelefoner på 

  • Obs: Det er vigtigt, du er ved Stormflodssøjlen på Mandø ved solnedgang, da værket KUN kan afspilles her 

  1. Åbn Useeum-appen og vælg værket ”Vi er kroppe af vand, månen skubber og trækker”  

  1. Download og start afspilning. 

Det praktiske

Oplev også Dark Sky Park Mandø

Når solen er gået ned, og lydværket forstummer, begynder en ny oplevelse: mørket. Mandø er certificeret Dark Sky Park, hvilket betyder, at du her kan opleve nattehimlen uden lysforurening.

Læs mere Dark Sky Park Mandø