Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Sandormegravere

Lyt med og hør historien om Sandormegravere, som er en del af Agnete Brinchs kunstprojekt "Esbjerg Kvinder, der forandrer verden". Værket, sammen med 16 andre, er udstillet på lyskasser rundt omkring i Esbjergs byrum.

Vil du opleve flere Esbjerg Kvinder, der forandrer verden?

App med kort og lyd

I appen Useeum har vi skabt et helt univers, hvor du kan udforske alle værkerne i Esbjerg Kvinder, der forandrer verden. Her kan du både se et kort over placeringerne og lytte til de spændende fortællinger bag hvert værk.

Læs om Sandormegravere

Agnete Brinch fortæller...

"Jeg fortolker Christen Lyngbos maleri af ormegravere ved Hjerting Badehotel fra midten af 1930’erne. Mange af Esbjergs kvinder måtte ud på den kolde vade ved lavvande for at supplere familiens udkomme med at grave efter sandorm til linefiskeri.

Det var et slidsomt arbejde, hvor der skulle graves dybt og hurtigt, så ormene ikke nåede at trække sig tilbage. Dertil skulle ormene pilles ud af det våde, kolde sand. Det var et strengt arbejde, især i tidligt forår og sent efterår.

Måske sandormene skulle sælges, måske skulle kvinderne efterfølgende sætte ormene på kroge – et arbejde, der kaldtes at ese.

Historisk er disse kvinder anonyme, men de fik den voksende by til at hænge sammen - kvinder, der var og er limen i vort samfund. Jeg ser nøjsomhed og livskraft. Disse kvinder skal synliggøres."

’Esbjerg kvinder der forandrer verden’ er en del af kunstprojektet ’Kvinder der forandrer verden’ fra 2015. Du kan læse mere om projektet på kunstnerens hjemmeside.

Maleriet var i 2022-2023 udstillet på Esbjerg Museum.