Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Galionsfigur på land. Kæmp for alt hvad du har kært

Lyt med og hør historien om Galionsfigur på land, som er en del af Agnete Brinchs kunstprojekt "Esbjerg Kvinder, der forandrer verden". Værket, sammen med 16 andre, er udstillet på lyskasser rundt omkring i Esbjergs byrum.

Vil du opleve flere Esbjerg Kvinder, der forandrer verden?

App med kort og lyd

I appen Useeum har vi skabt et helt univers, hvor du kan udforske alle værkerne i Esbjerg Kvinder, der forandrer verden. Her kan du både se et kort over placeringerne og lytte til de spændende fortællinger bag hvert værk.

Læs om Galionsfigur på land 

Galionsfiguren – en vandrende fortæller

Værket er udført efter et oplæg ved fotograf Rikke Dahm. Ung kvinde som en vandrende Galionsfigur på land. En historiefortæller, der kæmper for ordentlighed, retfærdighed, ligeret, fred og meget mere.

Agnete Brinch fortæller...

"Jeg har lagt penslen, og det er op til beskueren at lægge sin egen historie i figuren. Galionsfiguren er gået på land og er som jeg en ”landkrabbe”, som lever tæt på havet. Her bor og arbejder jeg og har gjort det det meste af mit liv.

Galionsfiguren giver mig en nysgerrighed og en figur, som jeg kan modellere ind i alle mulige sammenhænge. En uudtømmelig kilde til historiefortælling. Hun er en kvinde på vej. En kontrastfyldt figur med sin blide skikkelse iklædt boksehandsker."

’Esbjerg kvinder der forandrer verden’ er en del af kunstprojektet ’Kvinder der forandrer verden’ fra 2015. Du kan læse mere om projektet på kunstnerens hjemmeside.

Maleriet var i 2022-2023 udstillet på Esbjerg Museum.