Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Afsked II

Lyt med og hør historien om Afsked II, som er en del af Agnete Brinchs kunstprojekt "Esbjerg Kvinder, der forandrer verden". Værket, sammen med 16 andre, er udstillet på lyskasser rundt omkring i Esbjergs byrum.

Vil du opleve flere Esbjerg Kvinder, der forandrer verden?

App med kort og lyd

I appen Useeum har vi skabt et helt univers, hvor du kan udforske alle værkerne i Esbjerg Kvinder, der forandrer verden. Her kan du både se et kort over placeringerne og lytte til de spændende fortællinger bag hvert værk.

Læs om Afsked II

Agnete Brinch fortæller...

"Jeg er inspireret af et foto fra 1950’erne fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor en fiskekutter stævner ud fra Esbjerg Havn, mens en kvinde har taget sit lille barn op af barnevognen og med det på armen vinker til afsked.

Det er for mig et stærkt udtryk for de afsavn, som mange kvinder i Esbjerg har måttet leve med som ægtefælle til fiskere, der stod ud på Nordsøen for at tjene til familiens daglige brød og i værste fald aldrig vendte hjem. Imens passede kvinderne hjem og børn og tillige ofte et arbejde. Fiskeri på Nordsøen var et farligt erhverv med flere forliste skibe hvert år og dødsfald til følge. Historisk er disse kvinder anonyme, men de fik den voksende by til at hænge sammen. Kvinder, der var og er limen i vort samfund. Jeg ser ansvarlighed og udsyn. Disse kvinder skal synliggøres.

Ved ferniseringen i 2022 kontaktede en kvinde mig og fortalte, at fotografiet, som inspirerede mig til maleriet, er af hendes mor med hende på armen, mens hendes far tog på fiskeri. Det var et bevægende øjeblik."

’Esbjerg kvinder der forandrer verden’ er en del af kunstprojektet ’Kvinder der forandrer verden’ fra 2015. Du kan læse mere om projektet på kunstnerens hjemmeside.

Maleriet var i 2022-2023 udstillet på Esbjerg Museum.