Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Ønsketræet – opfyld et barns julegaveønske

Har du lyst til at gøre lidt særligt for andre i juletiden, så er Ønsketræet et rigtig godt sted at starte. På træet hænger nemlig julegaveønsker fra børn, der bor på døgninstitutioner i Esbjerg Kommune.

I Esbjerg står der hver jul et helt særligt juletræ i gården ved Ting- og Arresthuset. Den almindelige julepynt er nemlig udskiftet med hjerter, hvor der står julegaveønsker fra børn, der virkelig har brug for lidt opmuntring i den kolde juletid. Ønsker, som du har mulighed for at opfylde.

Opfyld et barns juleønske

Børnene, der bor på Esbjerg Kommunes institutionerne har selv skrevet et ønske på kortet i prisklassen 100-250 kr. Ideen er, at alle kan tage et kort fra træet, købe den ønskede gave, få den pænt pakket ind og hæfte kortet på pakken, så den bliver afleveret til det barn, der har ønsket gaven. Som giver er du anonym, men du må selvfølgelig meget gerne sende en hilsen sammen med gaven.

Aflever gaverne til julemanden

Den er god nok. Du har også mulighed for at aflevere gaven til Julemanden ved Ønsketræet. Han er ved Ønsketræet flere dage i løbet af december.

Julemanden vil kort før jul samle alle indleverede julegaver og aflevere dem til børnene på døgninstitutionerne.