Energistier
På kortet herunder kan du se alle energistierne i hele Esbjerg Kommune. Aktiver kortet, så du kan zoome og finde stier i nærheden af dig.
Se vores forskellige energistier, hvor du kan gå en tur, cykle eller køre på mountainbike. Der er stier i Ribe, Esbjerg, Bramming og Gredstedbro.
Grøn energisti i Vognsbølparken
Stien er 2,6 km og er den mest handicapvenlige af energistierne. Ruten går rundt om søerne i Vognsbølparken, hvor du kan tage et hvil undervejs på parkens bænke og parkstole.
Gl. Vardevej 60
6700 Esbjerg
Blå energisti i Strandskoven
Stien er 3,5 km og går gennem skov og videre ud omkring Mågehøj, hvor der er mulighed for at tage en afstikker op på højen og tage et hvil med udsigt over havnen og indsejlingen til Esbjerg.
Engparken
6700 Esbjerg
Sædding energisti
Stien er 5,3 km lang, og kommer gennem områder i Sædding-Ådalen og Fovrfeld. Man kan enten gå, løbe eller cykle gennem bydelens grønne områder. Stien går gennem grønne områder og langs vandet via Sædding Fyr, Fyrvej, Sædding Strand, forbi skulpturen Mennesket ved havet, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Brillesøerne og tilbage til Sædding Centret.
Sædding Strandvej 2
6710 Esbjerg V
Rød energisti i Nørreskoven
Stien er 3,4 km og går rundt om den gamle dyrehave og golfbane, hvor der er mulighed for at opleve hjorte på nært hold.
Gl. Vardevej
6700 Esbjerg
Sønderris energisti
Stien er 6,5 km. lang, og fører dig blandt andet forbi det økologiske landbrug Midtgård (hvor du kan parkere, hvis du er i bil), Tusindårsskoven, hyggelige steder med borde og bænke, en legeplads og et område, der er egnet til mountainbike.
Midtgård, Ravnsbjergvej 6
6710 Esbjerg V
Energisti i Den Hemmelige Skov
I Den Hemmelige Skov i Kjersing Skov nord for Esbjerg er der afmærket en 2,3 km energisti.
To energistier i Ribe
I Ribe er der opmærket to energistier. Den grønne rute i midtbyen er 2,7 km lang, mens den blå rute omkring Tangekvarteret er 5,7 km lang. Ruterne er markeret med egetræspæle.
På kortet herunder kan du se alle energistierne i hele Esbjerg Kommune. Aktiver kortet, så du kan zoome og finde stier i nærheden af dig.
De første energistier blev udpeget i anledning af DGI Landsstævnet i Esbjerg i 2013. Siden er flere stier kommet til, og det er en populær måde at blive guidet rundt i dejlige naturområder – uanset og du går, løber eller cykler.
Ruterne er tydeligt markeret med "Energisti"-skilte.