Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Hjerting Strandpromenade

Esbjergs svar på Copacabana er strandpromenaden i Hjerting. Den 660 meter lange træpromenade strækker sig fra Hjerting Badehotel til Ho Bugt Sejlklub. Fra den tidlige morgenstund til den sene skumring inviterer Strandpromenaden til hyggelige og aktive stunder.

En slentretur langs promenaden byder på masser af oplevelser. Via trapper og ramper er der god adgang til stranden, hvor man kan slappe af i hængekøjer, spille beach volley eller forsøge at klatre i pæleskoven, som fungerer både som skulptur og klatrestativ. 

Fra promenaden kan man i klart vejr se til Langli, og blæser det tilstrækkeligt, danser kitesuferne på bølgerne. Der er også udsigt til mange af de skibe, der anløber Esbjerg Havn.

Tips og tricks

Hvis vejret tillader det, så træk i badetøjet og nyd sandet og vandet. Der er ikke langt til både ishus og restaurant, hvis sulten melder sig.

Find vej

Adresse og transport

Adresse: Hjerting Strandvej, 6710 Esbjerg V