Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

PostNord Danmark Rundt 2021

Kom til cykelfest i Esbjerg og Ribe den 10. og 11. august, når 140 stjerneryttere indtager de to byer til cykelløbet PostNord Danmark Rundt 2021.

Cykelfest den 10. og 11. august 2021

Der er lagt op til stor spænding på de første to etaper af cykelløbet. Her dyster bl.a. seks World Tour hold om sejren. Du kan komme tæt på feltet og heppe på cykelrytterne både ude på ruten, omkring målstregen i Esbjerg og ved starten på anden etape i Ribe.

Esbjerg den 10. august: 176 km. lang etape

Før cykelrytterne kan lade sig hylde på målstregen i Esbjerg tirsdag den 10. august, skal de ud på den lange og udfordrende første etape på 176 km. Her bliver sidevinden fra vest en af de største udfordringer. I hjertet af Esbjerg kører rytterne tre gange på rundstrækningen i midtbyen, før de til sidst når opløbsstrækningen ved Musikhuset Esbjerg.

Ribe den 11. august: 183 km. lang etape

Allerede onsdag er rytterne klar i sadlerne igen, når Nordens ældste by Ribe er startby. Her kan publikum glæde sig til præsentationen af de verdenskendte cykelryttere midt på Domkirkepladsen, inden starten går til anden etapes 183 km.

Mere om cykelløbet

På hjemmesiden for PostNord Danmark Rundt 2021 kan du få meget mere at vide om cykelløbet. Her kan du fx kigge nærmere på alle etaperne og få styr på hold og ryttere.
postnorddanmarkrundt.dk

Programmet

Esbjerg den 10. august

  • Fra kl. 15.30: Løbet vises live på storskærm i målområdet i Havnegade
  • Kl. ca. 17.20: De første ryttere rammer rundstrækningen i Esbjerg
  • Kl. ca. 17.40: Opløb i Havnegade med kurs mod målet ved Musikhuset
  • Kl. ca. 17.50: Sejrsceremoni på scenen – etapens vinder hyldes

Ribe den 11. august

  • Kl. 11.30: Underholdning på scenen på Domkirkepladsen
  • Kl. 12.15: Indskrivningen af cykelrytterne starter på Domkirkepladsen
  • Kl. 13.15: Neutraliseret start fra Domkirkepladsen midt i Ribe
  • Kl. 13.25: Skarp start ved Ribe Vikingecenter på Roagervej

Vigtig trafikinformation

Esbjerg den 10. august

Kl. 9-21:

  • Målområdet i Havnegade spærret fra Englandsgade til Kirkegade
  • Torvegade er spærret fra Havnegade til Borgergade

Kl. 12-20:

Det er forbudt at standse og parkere på rundstrækningen. Det gælder følgende gader:

  • Havnegade fra Smedegade til Englandsgade
  • Englandsgade fra Havnegade til Nørregade
  • Nørregade fra Englandsgade til Strandbygade
  • Strandbygade fra Nørregade til Stormgade       
  • Hele Hulvejen

Kl. 16.15-18.00:

  • Gaderne på rundstrækningen spærret
  • For kørende trafik vil der være begrænset mulighed for at krydse rundstrækningen i sluser ved Nørregade/Stormgade, Nørregade/Torvegade, Englandsgade/Skolegade og Englandsgade/Borgergade
  • For fodgængere er der også en sluse ved Englandsgade/Kongensgade
  • Ventetid må forventes

Ulovligt parkerede biler bliver fjernet for ejerens regning.

Begrænsningerne af trafikken gælder ikke for udrykningskørsel og andre nødsituationer.

Fanølinjen

  • Ca. kl. 15.30-18.20 er der omkørsel til Fanølinjen, hvis man kommer fra fx E20 eller Tjæreborg/Ribe
  • Østre Havnevej spærres ved Hulvejen. Følg skiltene

Bybusser kører andre ruter

  • Fra kl. 16 til ca. 18.30 kører nogle af bybuslinjerne i midtbyen andre ruter end normalt
  • Buslinjerne, der kører ad Skolegade, kører i stedet i Frodesgade
  • Ændringer for buslinjerne 11, 12 og 13, der kører ad Øster Havnevej – Toldbodvej

Ribe den 11. august

Kl. 11.00-13.30:

Der er afspærret her:

  • Startområdet ved Domkirkepladsen, Von Støckens Plads
  • En del af Dagmarsgade

Kl. 6.00-14.00:

Det er forbudt at standse og parkere her:

  • Domkirkepladsen, Von Støckens Plads
  • En del af Dagmarsgade
  • Sct. Catharinæ Plads

Ulovligt parkerede biler bliver fjernet for ejerens regning.

Begrænsningerne af trafikken gælder ikke for udrykningskørsel og andre nødsituationer.

Find mere information om trafikken i både Esbjerg og Ribe her: 

Se ruten og trafikinformation på kort