Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Mød hinanden

Esbjerg Kommune samarbejder med Boblberg, der er et digitalt fællesskab og mødested. Her kan du møde andre, som du deler interesser med. 

Mød hinanden på Boblberg

Knap 10.000 brugere har allerede tilmeldt sig på Boblberg. Her kan du enten søge i deres opslag, eller du kan selv oprette et og på den måde finde andre, der har lyst til at være med. 

Måske kan du finde: 

  • En til at gå ture sammen med
  • Deltagere til en ny bogklub
  • Andre der har lyst til at løbe eller cykle en tur sammen
  • En at snakke med, når livet er svært
  • Nogen der vil med i din madklub

Eller noget helt andet. 

Mere om Boblberg

På den digitale platform drives al aktiviteten af medlemmerne af fællesskabet. Nogen laver opslag (bobler), hvor de deler fælles interesser, oplevelser og sociale aktiviteter. Andre deler deres tanker om svære emner som f.eks. ensomhed og psykisk sårbarhed. Nogen finder venner for livet. 

Du kan besøge Boblberg her

Andre netværk

Find både professionelle og sociale netværk

Der findes et væld af forskellige netværk i Esbjerg Kommune. Her er både erhvervsrettede netværk og netværk af mere social karakter.

Tilflytterservice skaber overblik over de mange muligheder, hvor du selvfølgelig er velkommen, uanset om du er tilflytter eller ej.