Gå på jagt efter sjældne mønter eller lamper, antikke møbler eller din egen historie i de gamle redskaber i de knap 300 kræmmeres boder. Find planter til haven og værktøj til handymanden.
Skyd dig til en bamse til den du har kær i tivoliet eller se verden snurre rundt fra karrusellerne. Lyt til spillemændenes muntre musik, spis brændte mandler og hør hestene vrinske og nyd det tilfældige møde med gamle venner.
Korskro Hestemarked har det hele og mere til, hvorfor det også hvert år besøges af op imod 50.000 mennesker.